Kontaktklub.dk

Kontaktklub.dk er Hjemmets kontaktklub, som de selv kalder stedet hvor nye venskaber blomstrer og bånd knyttes for livet. Et sikkert tegn på at det ikke er her, de helt unge mødes. Det er gratis at blive medlem og de fleste brugere, er også Hjemmets faste læsere, hvilket tydeligt ses på aldersfordelingen, da dette er en af de danske datingsider, hvor gennemsnitsalderen er højest. Da mange ældre ikke har den store erfaring med computere, er denne datingside lavet så det er nemt at oprette en profil og finde rundt. Man skal blot oplyse lidt om sig selv, så er man i gang. En ting som er rigtig smart ved Hjemmets datingside, er de forskellige klubber, hvor man kan møde mennesker med samme interesser som en selv. Klubberne får man adgang til når man har oprettet sin profil. Derudover er der en stor debat sektion, hvor man udover at skrive debat indlæg også bare kan snakke med de andre medlemmer. Andre datingsider kalder det at chatte, men her står der snakke. Endnu et tegn på den ældre gennemsnitsalder på siden. Kontaktklub.dk er absolut værd at besøge, hvis man føler sig utilpas på de normale datingsider. Og da det er gratis, kan man ikke miste noget på at prøve.